Nordea Pensions generelle anbefaling til pensionskunder i forbindelse med Ukraine-situationen

Pension er en langsigtet opsparing

Når du tegner en pension, får du fastsat en risikoprofil, der passer til dig. Risikoprofilen afhænger af økonomiske og personlige forhold, der som udgangspunkt ikke bør være forandret af den uro der sommetider kan være på markedet. Dermed bør den heller ikke blive ændret på grund af nuværende uro, som stigende inflation; konflikten mellem Ukraine og Rusland samt den forestående energikrise. Derfor er det vigtigt at huske på, at pension er en langsigtet opsparing, og når der er turbulens på markedet, er det bedst at have is i maven, og tro på den strategi der er lagt for din opsparing.


Tvivl og risiko, hvordan skal jeg forholde mig? 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt den fastsatte risikoprofil er korrekt, har du mulighed for at kontrollere det ved at tage vores investeringsguide. Hvis du sparer op i Profilpension, Mix eller Formålspension og risikoprofilen passer, vil der som udgangspunkt ikke være behov for at gøre noget.

Såfremt du har valgt en såkaldt Link-pension, hvor du selv har ønsket at stå for investeringen af din pensionsopsparing, bør du forholde dig til, om fondssammensætningen stadig er hensigtsmæssig.

 

Har Topdanmark Livsforsikring investeringer i Rusland?

Nordea Pension har hverken direkte investeringer i Rusland eller Ukraine, eller positioner i selskaber, der er blevet sanktioneret som følge af den russiske indtrængen i Ukraine. 

 

Kontakt

Hvis du har yderligere spørgsmål vedr. din pensionsopsparing, er du velkommen til at kontakte os her.