Pension

Mand arbejder på finansiel analyse

Vi sikrer din opsparing under krisen

5. maj 2020

 

En historisk høj inflation, energipriser på himmelflugt og efterdønniner af corona, har betydet store udsving på aktiemarkederne, hvilket også har påvirket afkastet hos mange af vores pensionskunder. Det skaber naturligt nok en stor usikkerhed, men vi skal væbne os med tålmodighed.

I Nordea Pension ønsker vi at sikre, at vores kunder kommer bedst muligt igennem krisen. Vi anbefaler derfor, at du bevarer roen og husker på, at din pensionsopsparing er en langsigtet investering. Nordea Pension er godt rustet til at håndtere uro i markederne – også i tider som disse.


Din pensionsopsparing - vores anbefalinger 

  •  Bevar roen
  •  Fasthold din risikoprofil
  •  Lad vores investeringseksperter føre roret


Du får måske lyst til at ændre din risikoprofil, når markederne er nede, men vi anbefaler, at du bevarer roen og fastholder din risikoprofil. Det er, når markederne er nede, at man skal lade vores eksperter gøre det, som de er bedst til.

Vi har igennem de sidste mange år sikret vores kunder nogle af markedets højeste afkast – og det sigter vi fortsat efter, selv når de finansielle markeder er pressede. Vi gør altid vores bedste for, at du får det optimale afkast på din pensionsopsparing, også når markederne svinger.


Er der længe til du går på pension?

Hvis du har lang tid til pension, betyder det, at din pensionsopsparing vil vokse mere i perioder, hvor markederne er gode, som fx i 2019, mens den vokser mindre – eller endda kortvarigt falder i værdi – når markederne er mindre gode, som tilfældet i øjeblikket med inflationen og energikrisen.


Skal du snart på pension?

Er din pension lige om hjørnet, og har du et af vores livscyklusprodukter (som langt de fleste kunder har), så har vi sørget for, at dine penge er investeret med en lavere risiko, så den er mindre følsom over for de markedsudsving, som man ser på grund af inflationen og energikrisen i øjeblikket.