Ændring i fonden Nordea Pension Aktier Passiv

I løbet af oktober 2024 foretager vi nogle justeringer i fonden Nordea Pension Aktier Passiv. I tabellen kan du læse detaljerne om fonden før og efter justeringerne er gennemført.

 

Kriterie Før ændringen Efter ændringen
Navn Nordea Pension Aktier Passiv

Nordea Pension Aktier Semi-Passiv

Investeringssammensæt-ning – flere muligheder og større spredning

Fonden er en passiv forvaltet indeksfond, som investerer 60% i amerikanske aktier (S&P500), 30% i europæiske aktier (Euro Stoxx 50) og 10% i japanske aktier (Topix).

Fonden er en semipassiv forvaltet indeksfond, som følger en indeksnær investeringsstrategi med kun små afvigelser i forhold til benchmarket, når der tages højde for de eksklusioner og restriktioner, der følger af politikken for ansvarlige investeringer.

Som eksempel er fonden neutralt eksponeret på regioner og sektorer relativt til benchmarket. Gennem en kvantitativ investeringsmetode tilstræbes at opnå en eksponeringsmæssig kompensation for de selskaber, der vælges fra, så puljen opnår et afkast tæt på benchmark.

Der investeres bredt i globale aktier på de udviklede markeder. Det åbner mulighed for som noget nyt bl.a. at investere i Canada, Australien, UK, Schweiz og Skandinavien.

Benchmark

60% S&P500, 30% Euro Stoxx 50 og 10% Topix

MSCI World Developed Countries (Verdensnindekset -udviklede markeder). Sammensætningen af puljens investeringer tager udgangspunkt i de selvsamme selskaber, som indgår i MSCI World Developed Countries, men der screenes i forhold til ESG-faktorer, så de selskaber, der ikke lever op til Nordea Pensions politik for ansvarlige investeringer ekskluderes. MSCI World Developed Countries er et udbredt, velkendt og markedskonformt benchmark.
Instrumenter

Forvaltningen sker gennem en udstrakt brug af ETF’ere og derivater (Futures).

En future er et derivat. Det er et finansielt instrument som er koblet til fx et aktie-indeks og vil give et afkast som er meget tæt på - og næsten identisk med - det aktieindeks, som den er tegnet eller koblet til. 

Ved brugen af derivater har vi ikke mulighed for at screene i forhold til bæredygtighed og ansvarlighed. Man risikerer dermed også eksponering mod de selskaber i benchmarket, som ikke lever op til vores politik for ansvarlige investeringer.

 

Forvaltningen sker gennem investering i aktier.

Ved investering i aktier kan vi leve op til vores politik for ansvarlige investeringer ved at undgå investeringer i bestemte selskaber. Derfor anvendes aktier og ikke futures fremover.  

Valutaeksponering

US-dollar afdækkes ikke, mens der sker afdækning af Euro og japanske Yen.

Valutarisici afdækkes som udgangspunkt ikke, men kan afdækkes helt eller delvist, hvis det findes hensigtsmæssigt.

Generelt om Bæredygtighed

Fonden er kategoriseret under artikel 6 i EU’s SFDR-forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger.
Der tages ikke højde for bæredygtighed i forvaltningen.

Fonden er kategoriseret under artikel 8 i EU’s SFDR-forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger.
Forvaltningen af denne pulje fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god og ansvarlig selskabsledelse, også kendt som ESG-faktorer.

UN Global Compact Selskaber screenes ikke i forhold til efterlevelse af UN Global Compact, som er baseret på internationale principper for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption.

Politik for ansvarlige investeringer er baseret på internationale principper for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption (UN Global Compact). Selskaber screenes ift. UN Global Compact.

Aktivt ejerskab Der udøves ikke aktivt ejerskab ved at påvirke selskabernes ageren i henhold til FN’s Global Compact og bæredygtighed.

Der udøves aktivt ejerskab i henhold til politik for aktivt ejerskab ved at påvirke selskabernes ageren i henhold til FN’s Global Compact og bæredygtighed.

Deltagelse i selskabernes generalforsamlinger

Nej - Der afgives ikke stemmer på generalforsamlinger.

Ja - Der afgives stemmer på generalforsamlinger i henhold til politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab.

Kontroversielle og ulovlige våben

Der foretages ingen screeninger og eksklusioner i forhold til eksponering mod kontroversielle og ulovlige våben.

Nej – Kemiske-, biologiske- og ulovlige våben samt klyngebomber og antipersonel miner ekskluderes.
Tobak

Der foretages ingen screeninger og eksklusioner af selskaber i forhold til, hvorvidt deres omsætning stammer fra produktion af røgtobak.

Selskaber ekskluderes, hvis mere end 5% af deres omsætning stammer fra produktion af røgtobak.

Atomsprænghoveder

Der foretages ingen screeninger og eksklusioner i forhold til selskabers eventuelle eksponering mod atomsprænghoveder.

Selskaber ekskluderes, hvis deres omsætning stammer fra produktion af atomsprænghoveder.

Kul Der foretages ingen screeninger og eksklusioner af selskaber i forhold til hvorvidt deres omsætning stammer fra produktion af kul.

Selskaber der har mere end 5% af deres omsætning fra termisk kul ekskluderes, eller hvis mere end 30% af totale omsætning stammer fra salg af termisk og metallurgisk kul.

Udvinding af non-konventionel fossil energi

Der foretages ingen screeninger og eksklusioner af selskaber i forhold til, hvorvidt deres omsætning stammer fra udvinding af non-konventionel fossil energi.

Selskaber med aktiviteter inden for arktiske boringer, olie-/tjæresand, samt skiffer, olie/gas ekskluderes.

Udvinding af konventionel fossil energi Der foretages ingen screeninger og eksklusioner af selskaber i forhold til, hvorvidt deres omsætning stammer fra udvinding af konventionel fossil energi.

Selskaber med konventionelle aktiviteter inden for udvinding af fossile brændsler kan kun indgå i fonden, hvis de har en troværdig omstillingsplan i overensstemmelse med målene i Paris-aftalen (2ºC målet).