Nordea Pension Aktier Semi-Passiv fremmer miljømæssige og sociale karakteristika, men har ikke bæredygtig investering som mål. Produktet er ikke forpligtet til en minimumsandel af bæredygtige investeringer.
Vi vurderer de væsentligste negative indvirkninger på bæredygtighed ved at overvåge miljømæssige og sociale indikatorer. Dette beskrives nærmere i teksten nedenfor. Vi implementerer tiltag for at begrænse den negative indvirkning af vores investeringer.
Ved udvælgelsen af kapitalforvaltere i puljen kræver vi, at de har retningslinjer for ansvarlige investeringer, som er baseret på internationale standarder og konventioner. Vi overvåger også vores investeringer med bæredygtighedsindikatorer for at sikre, at investeringerne er i overensstemmelse med de krav, vi stiller. Dette inkluderer internationale standarder og konventioner inden for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder såsom FN's Global Compact og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber, FN's Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv og ILO-konventioner om arbejdsstandarder.
Nordea Pension har særligt fokus på at begrænse klimaændringer. Vi har forpligtet os til, at vores investeringer skal have netto-nul udledninger senest i 2050, hvilket er i tråd med Paris-aftalens temperaturmål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.
I alle investeringer kræver vi som minimum, at menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder respekteres, og at virksomhederne har fokus på samfundsansvar. Vi overvåger, at virksomhederne overholder internationale standarder og konventioner, og gennem aktivt ejerskab er målet at drive virksomhederne i en positiv retning. Aktivt ejerskab indebærer, at vi kræver, at virksomhederne forbedrer og udvikler deres praksis med hensyn til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og ligestilling.
Brancher og virksomheder med betydelig eksponering mod aktiviteter, der anses for skadelige for miljøet og/eller samfundet, ekskluderes. Disse restriktioner inkluderer, men er ikke begrænset til, investeringer i aktiviteter, der producerer eller distribuerer kontroversielle våben, tobak, kulminedrift eller ukonventionel udvinding og produktion af fossile brændsler. Vi tillader investeringer i virksomheder inden for konventionelle fossile brændsler og elproduktion, hvis virksomheden har en troværdig omstillingsplan, der er forenelig med målene og ambitionerne i Paris-aftalen.
Puljen investerer i fonde, der med fokus på de udviklede markeder søger at replikere puljens benchmark gennem investeringer i børsnoterede globale aktier eller aktierelaterede instrumenter, fx depotbeviser/ADR’s, aktieretter eller tegningsretter. Det betyder, at minimum 75 % af de respektive fondes markedsværdi skal være investeret (direkte eller via aktierelaterede instrumenter) i børsnoterede aktier i selskaber på de udviklede markeder. Det overordnede formål er gennem en passiv og/eller Semi-Passiv investeringstilgang at skabe et afkast svarende til benchmark med et minimum af omkostninger og lav ’tracking error’ i forhold til benchmarket.
Puljen følger en indeksnær investeringsstrategi med kun små afvigelser i forhold til benchmark, når der tages højde for de eksklusioner og restriktioner, der følger af politikken for ansvarlige investeringer. Som eksempel er den relativt til benchmarket neutralt eksponeret på regioner og sektorer.
I forvaltningen må der anvendes Exchange Traded Funds (ETF) og afledte finansielle instrumenter som futures, optioner og terminsforretninger. Det gælder for de eksterne fonde såvel som for puljen.
Eksterne forvaltere skal som minimum overholde de krav og restriktioner, som følger af Nordea Liv & Pension DK’s investeringspolitik, herunder politikken for ansvarlige investeringer.
Puljen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR-forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god og ansvarlig selskabsledelse igennem screening, restriktioner, eksklusioner og investeringsanalyser.
Nordea Pension Aktier Semi-Passiv forpligter sig til en minimumsandel af investeringer som illustreret nedenfor. Hvor der ikke vises en procentdel, eller hvis procentdelen er 0 %, kan sådanne investeringer være relevante for strategien, men afdelingen forpligter sig ikke til på noget tidspunkt at have en specifik andel. Andelen af sådanne investeringer kan efter porteføljeforvalterens skøn være så lav som 0 %.
#1 Overensstemmelse med miljømæssige og sociale karakteristika omfatter de af det finansielle produkts investeringer, der anvendes til at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af det finansielle produkt.
#2 Andre omfatter de resterende investeringer i det finansielle produkt, som hverken er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika eller kan kvalificeres som bæredygtige investeringer.
Kategori #1 Overensstemmelse med miljømæssige og sociale karakteristika omfatter:
- Underkategori #1A Bæredygtige omfatter bæredygtige investeringer med miljømæssige eller sociale mål.
- Underkategori #1B Andre miljømæssige og sociale karakteristika omfatter investeringer, der er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika, og som ikke kan kvalificeres som bæredygtige investeringer.
*Ved investeringer forstås afdelingens indre værdi, som er afdelingens samlede markedsværdi.
Vi har jævnlige møder med vores kapitalforvaltere for at diskutere og følge op på deres bæredygtighedsarbejde, både på organisations- og produktniveau. Alle kapitalforvaltere og investeringsprodukter vurderes mindst en gang om året af Nordea Pensions bæredygtighedsanalytikere, i tillæg til månedlig overvågning af bæredygtighedsindikatorer på selskabsniveau i produktet.
Den månedlige overvågning udføres med vores egenudviklede dataværktøj, hvor alle de fastsatte indikatorer for at måle opnåelsen af miljømæssige og sociale egenskaber er integreret, samt al anden bæredygtighedsdata. Hvis det afdækkes, at en eller flere af indikatorerne ikke har et tilfredsstillende niveau, flagges fondene i dataværktøjet, og nødvendige tiltag håndteres af Nordea Livs nordiske bæredygtighedsteam.
Hvis bæredygtighedsstandarden for en kapitalforvalter anses som ikke tilfredsstillende eller forværres betydeligt, skal Nordea Pension iværksætte tiltag med konkrete kriterier for forbedring. Dette gælder også for investeringsprodukter. Nordea Pensions team af bæredygtighedsanalytikere er ansvarlige for at igangsætte, lede og koordinere tiltagene i samarbejde med resten af investeringsorganisationen. Hvis et tiltag mislykkes, og det anses som usandsynligt, at yderligere tiltag vil føre til forbedring, vil frasalg være sidste udvej, afhængigt af alvorligheden af problemet.
ESG-rapporter leveres på kvartalsbasis til ledelsen og relevante komitéer i Nordea Pension. Disse rapporter inkluderer, men er ikke begrænset til, ESG-tiltag, ESG-vurderinger af kapitalforvaltere og virksomheder, klimarisiko og status på mål og tiltag. Nordea Pension rapporterer også CO2-emissioner.
Beskrivelse af de metoder, der anvendes til at måle, hvordan de sociale eller miljømæssige karakteristika, som det finansielle produkt fremmer, opfyldes.
Vi har udviklet en intern bæredygtighedsdatabase for alle investeringer med indikatorer, som vi bruger til at identificere sociale og miljømæssige egenskaber. Forudbestemte niveauer for disse indikatorer skal opfyldes for at nå vores mål og ambitioner. Hvis en investering falder under et bestemt niveau, vil dette blive signaleret. Indikatorerne overvåges regelmæssigt. Dette muliggør porteføljestyring og tiltag over for selskaberne, så de miljømæssige og sociale egenskaber kan forbedres.
Sektor- og værdibaserede eksklusioner
Formålet med eksklusioner er at begrænse investeringseksponeringen for visse sektorer eller aktiviteter, der kan anses for at være skadelige for miljøet og/eller samfundet generelt. Med sektorscreeninger vurderes en virksomheds engagement i en specifik aktivitet som målt ud fra den del af omsætningen, der optjenes på aktiviteten.
Sektoreksklusioner følger af de screeninger, der er baseret på vores udvalgte dataleverandørers data og metoder.
Nordea Pensions politik om fossile brændstoffer
Nordea Pensions politik for ansvarlige investeringer ekskluderer selskaber i sektorerne for konventionel olie og gas, og elproduktion, hvis de ikke har en troværdig transitionsplan, der stemmer overens med maksimalt en 2 graders temperaturstigning set i forhold til temperaturniveauet før industrialiseringen. Transitionsplanen skal som minimum indeholde kort- og langsigtede mål om udledningsreduktion.
De fleste ESG-data købes fra eksterne leverandører, men vi supplerer datagrundlaget med interne analyser. Vi overvejer løbende indkøb af yderligere kilder for at øge dækningen og forbedre kvaliteten af ESG-data.
Ved vurderingen af en dataleverandør udføres markedsundersøgelser og vurderinger af faktorer som datakvalitet og dækning, sikkerhed, metodik, pris, pålidelighed og interessekonflikter. Derudover vurderes det, om leverandøren opfylder Nordeas etiske retningslinjer for leverandører.
Integrationen af eksterne ESG-data til interne systemer og værktøjer udføres på en effektiv (agil) måde og dokumenteres, testes og valideres. I øjeblikket opdateres ESG-data månedligt.
Vi bestræber os på at rapportere med den højeste datakvalitet, og derfor foretrækker vi rapporterede data og bruger kun estimater, når der er mangel på rapporterede virksomhedsoplysninger. Vi bruger PCAFs (Partnership for Carbon Accounting Financials) rammeværk til at kontrollere datakvaliteten.
Data inden for ESG og bæredygtighed er i hurtig udvikling, hvilket betyder, at dækningen konstant øges på tværs af brancher og aktivklasser. Dette fører til begrænsninger i historiske data med hensyn til tilgængelighed, dækning og estimater kontra rapporterede data. Selv med disse begrænsninger vurderer vi, at vi har tilstrækkelig dækning af de bæredygtighedsindikatorer, vi bruger i disse investeringsvalg, så det ikke påvirker de miljømæssige og sociale egenskaber. Før Nordea Liv foretager en ny investering, sikres tilstrækkelig datadækning.
Oplysningerne er hovedsageligt baseret på historiske data og afspejler måske ikke investeringernes fremtidige ESG-resultater eller risici.
Nordea Pension Aktier Semi-Passiv benytter et investeringsunivers af kapitalforvaltere og investeringsprodukter, som er evalueret og godkendt ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Gennem vores minimumsstandarder, som er beskrevet i vores politik for ansvarlige investeringer, søger vi at begrænse investeringer i virksomheder og udstedere med betydelig eksponering mod aktiviteter, der anses for at være skadelige for miljøet eller samfundet som helhed. Nordea Pensions Sustainability Committee har godkendt vurderingsprocessen med hensyn til kriterier og metode.
Nordea Pension definerer engagement som en struktureret dialog med et selskab, en kapitalforvalter eller andre interessenter for at opnå forbedringer af problemstillinger identificeret af Nordea Pension. Disse spørgsmål kan relatere sig til forskellige områder, såsom virksomhedsledelse, finansielle/ikke-finansielle resultater og ESG-relaterede forhold.
Nordea Pension bruger sin indflydelse og engagerer sig med selskaber og kapitalforvaltere for at nå sine mål om at forbedre det langsigtede afkast, risikostyring og ESG-standarder for sine investeringer samt bidrage til positive ændringer i realøkonomien.
Nordea Pension prioriterer og fokuserer sine proaktive engagement-aktiviteter på udvalgte områder, såsom klimaændringer og menneskerettigheder, på sine største investeringer og på områder, hvor ESG-risikoen anses for at være væsentlig. Nordea Pension indgår også i reaktiv dialog med selskaber og kapitalforvaltere, hvor specifikke ESG-relaterede hændelser eller brud på internationale standarder er identificeret.
Hvis De ønsker yderligere oplysninger, henviser vi til Nordea Pensions politik for engagement og til Nordea Funds' principper om selskabsledelse ("Corporate Governance Principles").
Der er ikke angivet et indeks som referencebenchmark for Nordea Pension Aktier Semi-Passiv med henblik på at sammenligne porteføljens miljømæssige og sociale aftryk.