Nordea Pension Korte Obligationer fremmer miljømæssige og sociale karakteristika, men har ikke bæredygtig investering som mål.
De miljømæssige og sociale karakteristika, der fremmes, kan omfatte følgende egenskaber:
Sektor- og værdibaserede eksklusioner Afdelingen fremmer miljømæssige og sociale karakteristika ved at udelukke virksomheder, der grundet deres forretningsaktiviteter eller virksomhedsadfærd anses for at være uegnede.
Nordea Pensions politik for fossile brændstoffer der er i overensstemmelse med Parisaftalen fremmer miljømæssige og sociale karakteristika ved ikke at investere i virksomheder, som i væsentlig grad er eksponeret for fossile brændstoffer, medmindre virksomhederne har en troværdig omstillingsstrategi.
Nordea Pension bruger et benchmark, der ikke er udpeget som referencebenchmark i forhold til at opnå afdelingens bæredygtige investeringsmål.
Yderligere oplysninger kan findes i afsnittet om metoder.
Puljen investerer i fonde, der primært investerer i højtratede, kursstabile danske obligationer med det formål at skabe en aktivt forvaltet obligationsportefølje uden væsentlige koncentrationsrisici og med en samlet rentefølsomhed, der ikke adskiller sig væsentligt fra benchmark.
Puljen må kun investere i fonde, der som minimum investerer 50 % af sin formue i danske børsnoterede obligationer.
Puljen må kun investere i fonde, der investerer i børsnoterede obligationer udstedt af OECD medlemslande,
internationale organisationer hvor minimum et af medlemmerne er medlem af EU og i europæiske realkreditobligationer. Obligationerne skal som minimum have ratingen A fra S&P eller tilsvarende fra andre rating bureauer.
Puljen er kategoriseret under artikel 8 i EU's SFDR-forordning om bæredygtighedsrelaterede oplysninger og fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold samt sikrer god og ansvarlig selskabsledelse igennem screening, restriktioner, eksklusioner og investeringsanalyser.
Forvaltningen følger Nordea Pensions politik for ansvarlige investeringer og aktivt ejerskab med tilhørende eksklusionsliste.
Nordea Pension Korte Obligationer forpligter sig til en minimumsandel af investeringer som illustreret nedenfor. Hvor der ikke vises en procentdel, eller hvis procentdelen er 0 %, kan sådanne investeringer være relevante for strategien, men afdelingen forpligter sig ikke til på noget tidspunkt at have en specifik andel. Andelen af sådanne investeringer kan efter porteføljeforvalterens skøn være så lav som 0 %.
#1 Overensstemmelse med miljømæssige og sociale karakteristika omfatter de af det finansielle produkts investeringer, der anvendes til at opnå de miljømæssige eller sociale karakteristika, der fremmes af det finansielle produkt.
#2 Andre omfatter de resterende investeringer i det finansielle produkt, som hverken er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika eller kan kvalificeres som bæredygtige investeringer.
Kategori #1 Overensstemmelse med miljømæssige og sociale karakteristika omfatter:
- Underkategori #1A Bæredygtige omfatter bæredygtige investeringer med miljømæssige eller sociale mål.
- Underkategori #1B Andre miljømæssige og sociale karakteristika omfatter investeringer, der er i overensstemmelse med de miljømæssige eller sociale karakteristika, og som ikke kan kvalificeres som bæredygtige investeringer.
*Ved investeringer forstås afdelingens indre værdi, som er afdelingens samlede markedsværdi.
Til at overvåge fremme af miljømæssige og sociale karakteristika, gør Nordea Pension blandt andet brug af en række bæredygtighedsindikatorer fremsat i Disclosureforordningens Bilag 1. I det omfang datakvalitet og -tilgængelighed tillader det, benyttes disse indikatorer til at beregne Nordea Pension Korte Obligationers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighed. Med beregningerne opnås et nuanceret overblik over investeringsporteføljens aftryk over tid, som gør det muligt for vores porteføljeforvalter at identificere, hvilke miljømæssige og sociale karakteristika der fremmes af Nordea Pension Korte Obligationer. Ligeledes gør beregningerne det muligt at vurdere, hvorvidt der er behov for porteføljejusteringer med henblik på at imødekomme bæredygtighedsrelaterede risici og regulere porteføljens aftryk på tværs af forskellige bæredygtighedsfaktorer.
Beskrivelse af de metoder, der anvendes til at måle, hvordan de sociale eller miljømæssige karakteristika, som det finansielle produkt fremmer, opfyldes.
De metoder, der måler, hvordan de miljømæssige og sociale karakteristika, som afdelingen fremmer, opfyldes, er beskrevet nedenfor.
Sektor- og værdibaserede eksklusioner
Formålet med eksklusioner er at begrænse investeringseksponeringen for visse sektorer eller aktiviteter, der kan anses for at være skadelige for miljøet og/eller samfundet generelt. Med sektorscreeninger vurderes en virksomheds engagement i en specifik aktivitet som målt ud fra den del af omsætningen, der optjenes på aktiviteten.
Sektoreksklusioner følger af de screeninger, der er baseret på vores udvalgte dataleverandørers data og metoder.
Nordea Pensions politik om fossile brændstoffer
Nordea Pensions politik for ansvarlige investeringer ekskluderer selskaber i sektorerne for konventionel olie og gas, kul og elproduktion, hvis de ikke har en troværdig transitionsplan, der stemmer overens med maksimalt en 2 graders temperaturstigning set i forhold til temperaturniveauet før industrialiseringen. Transitionsplanen skal som minimum indeholde kort- og langsigtede mål om udledningsreduktion.
I udførelsen af vores interne ESG-screening, anvendes der data leveret af anerkendt tredjepart. Analysen af data foretages internt, med de indsamlede data. Dette muliggør at vi løbende kan evaluere kvaliteten af data og dermed sikre kvaliteten. Vi benytter både interne og eksterne analyser, om hvorvidt de selskaber, der investeres i følger god ledelsespraksis.
- Gælder der begrænsninger for de anvendte metoder og datakilder?
Når en del af de data, vi modtager fra eksterne dataleverandører, kan være dataestimater, kan dette ses som en begrænsning af metoder og datakilder.
Oplysningerne er hovedsageligt baseret på historiske data og afspejler måske ikke investeringernes fremtidige ESG-resultater eller risici.
- Hvorfor påvirker begrænsningerne ikke, hvordan de miljømæssige eller sociale karakteristika, som det finansielle produkt fremmer, opfyldes?
For at mindske begrænsninger af datakilderne har vi sikret robuste due diligence-foranstaltninger i forhold til de eksterne dataleverandører. Manuelle bekræftelsesprocedurer udgør en øvrig afbødende faktor.
Vi vurderer løbende kvaliteten af de interne og eksterne data og vurderer desuden løbende, om nye dataleverandører kan forbedre deres analyser og modeller. Desuden har vi implementeret et adfærdskodeks for dataleverandører. Før vi vælger en dataleverandør, har vi gennemført omfattende markedsanalyse, og de potentielle dataleverandører vurderes på områder såsom: datakvalitet, dækning, sikkerhed, metoder, pris, pålidelighed og interessekonflikter.
Nordea Pension gennemfører løbende due diligence på alle eksterne og interne data og vurderer desuden løbende, om nye dataleverandører kan forbedre deres analyser og modeller. Som angivet ovenfor har vi desuden implementeret et adfærdskodeks for dataleverandører. Før vi vælger en dataleverandør, har vi gennemført omfattende markedsanalyse, og de potentielle dataleverandører vurderes på områder såsom: datakvalitet, dækning, sikkerhed, metoder, pris, pålidelighed og interessekonflikter.
Hvad angår beregning af en potentiel afstemning med EU's klassifikationssystem, tilsigter vi at indhente data direkte fra virksomhederne, men da der kun foreligger begrænsede selvindberettede data, kan disse suppleres med data fra tredjepartsleverandører. Generelt udvikler ESG-data sig hele tiden, og datadækningen forbedres løbende. Nordea Pension undersøger hele tiden markedet for data, der overholder EU-forordningernes krav, og som kan anvendes til at give vores kunder de nødvendige rapporter om produkternes ESG-profil.
Beskrivelse af de politikker for aktivt ejerskab, der er implementeret, hvis aktivt ejerskab indgår i den miljømæssige eller sociale investeringsstrategi, herunder eventuelle forvaltningsprocedurer, der finder anvendelse på bæredygtighedsrelaterede kontroverser i de virksomheder, der investeres i.
Aktivt ejerskab indgår ikke som en del af Nordea Pensions investeringsstrategi. Vi påtager os dog på vegne af vores kunder en række aktiviteter i forbindelse med aktivt ejerskab, hvad angår virksomheder, der investeres i, samt virksomhedsudstedere og statslige udstedere, for dermed at tilskynde dem til at forbedre deres ESG-praksis og for at fremme en langsigtet tilgang til beslutningsprocessen.
Hvis De ønsker yderligere oplysninger, henviser vi til Nordea Pensions politik for engagement her og til Nordea Funds' principper om selskabsledelse ("Corporate Governance Principles") her.
Der er ikke angivet et indeks som referencebenchmark for Nordea Pension Korte Obligationer med henblik på at sammenligne porteføljens miljømæssige og sociale aftryk.