Kollektivt og individuelt bonuspotentiale

Hvad er det kollektive bonuspotentiale?

Det overskud, som bliver skabt ved investeringer af kundernes penge, bliver dels givet til kunden, dels lagt i en fælles opsparing. Denne opsparing bliver kaldt for ”det kollektive bonuspotentiale” eller fælleskassen. Det kollektive bonuspotentiale tilhører alle kunder.

Hvad er formålet med det kollektive bonuspotentiale?

Formålet er at sikre, at kunderne også i dårlige år får en god forrentning af deres pensionsopsparing. Det er kun kunder med gennemsnitsrenteprodukter, der kan få del i det kollektive bonuspotentiale. For det er her, at der er behov for, at afkastet af investeringerne udjævnes.

Hvordan kan det kollektive bonuspotentiale sikre en god rente?

Det kan lade sig gøre, fordi der er penge i den fælleskasse, som vi kalder det kollektive bonuspotentiale. 

Nordea Pension kan derfor vælge at bruge ”reserveopsparingen” til at give en højere bonusrente i dårlige år, end markedsafkastet det år ellers ville give mulighed for.

Ydelsesgaranti – hvad er det?

På en pension med gennemsnitsrente i Nordea Pension er der en ydelsesgaranti, når opspareren går på pension. Det betyder, at Nordea Pension og kunden har aftalt, at kunden er garanteret en bestemt minimumsydelse, når han eller hun går på pension. Ydelsen kan også vise sig at blive højere, men kontrakten garanterer, at den ikke bliver lavere – uanset om der i indbetalingsperioden har været perioder med meget dårlige eller negative afkast. 

Kundens indbetalinger frem mod udbetalingstidspunktet og forrentningen af de løbende indbetalinger skal altså sikre, at Nordea Pension mindst kan honorere den garanterede ydelse ved pensionering. Afkastet af kundernes indbetalinger fremkommer ved investering i blandt andet aktier – danske såvel som udenlandske.

Når aktiemarkedet giver dårligt eller negativt afkast

Hvad sker der så med opsparingen og løftet om den garanterede ydelse, når aktiemarkedet giver dårligt eller negativt afkast? 

I indbetalingsperioden viser de løbende opgørelser af kundens opsparing de akkumulerede indbetalinger og rentetilskrivningen. Uanset at afkastet, der skal bruges til rentetilskrivningen, i enkelte år er dårligt eller endda negativt, får en pension med gennemsnitsrente bonusrente på basis af tidligere års markedsafkast, og bonusrenten vil være mere stabil end markedsafkastet. Den mere stabile bonusrente bliver sikret ved, at vi i gode år med høje markedsafkast sætter penge ind på kundernes fælles opsparing: 

Det kollektive bonuspotentiale - en fælles opsparing

Denne fælles opsparing kaldes for det kollektive bonuspotentiale og tilhører alle kunder. I år, hvor der er tale om et lavt eller negativt markedsafkast af pensionskundernes penge, kan denne ”opsparing” anvendes til give en højere bonusrente, end markedsafkastet ellers ville give mulighed for. De gode år sikrer dermed, at kunden også i dårlige år får en god forrentning af pensionsopsparingen.

Hvis det kollektive bonuspotentiale bliver for lille

Den situation kan opstå, og der er også taget højde for den. Lad os tage udgangspunkt i Jensen, der forventer at gå på pension om 27 år. Han har en pension med gennemsnitsrente, hvor Nordea Pension garanterer, at Jensen får mindst en million kroner, når han skal pensioneres.

I en periode er der så meget uro på finansmarkederne, at der i det kollektive bonuspotentiale ikke er tilstrækkeligt med penge til den bonusrente, som Jensen og de øvrige kunder rent faktisk får tilskrevet. Men da der er 27 år til, at Jensen skal have den garanterede ydelse, kan Nordea Pensions hensættelse til forpligtigelsen om 27 år godt være mindre end det beløb, der aktuelt står på Jensens opsparing.

Det skyldes, at der ved beregningen af Jensens garanterede ydelse om 27 år er forudsat en meget forsigtig forrentning. Opsparingsopgørelsen vil stadig vise, hvad Jensens akkumulerede indbetalinger og tilskreven bonusrente beløber sig til her og nu, mens Nordea Pension regnskabsmæssigt – indenfor visse rammer – godt kan hensætte færre penge end opsparingens aktuelle størrelse. Denne buffer kaldes det individuelle bonuspotentiale. 

Det individuelle bonuspotentiale – en ekstra buffer

Det individuelle bonuspotentiale er ikke en bonus forstået som et ekstra afkast, som Jensen er garanteret.

Det individuelle bonuspotentiale er et udtryk for forskellen mellem det, Nordea Pension aktuelt har hensat, og det beløb, der ifølge regnskabsreglerne skal være afsat for at opfylde minimumsforpligtigelsen. Det individuelle bonuspotentiale er på den måde en reserve eller en buffer for Nordea Pensions balance og ikke for Jensens opsparing.

Hvis det kollektive bonuspotentiale ikke er stort nok til at absorbere store udsving på finansmarkederne, og man anvender det individuelle bonuspotentiale som buffer, betyder det altså ikke, at man tager penge fra Jensen eller forringer hans muligheder for at få mere end den garanterede ydelse, når han skal pensioneres om 27 år. Når finansmarkederne igen retter sig, sker der nemlig dét, at der igen på Nordea Pensions balance hensættes mere end det, der skal til for at honorere Jensens garanterede ydelse – ligesom der igen kommer afkast til det fælles kollektive bonuspotentiale. 

Hvis man flytter pensionen

For kunder, der på grund af jobskifte eller andet vil opsige deres forsikring på et tidspunkt, hvor det individuelle bonuspotentiale anvendes som buffer, kan der forekomme et kursværn. Det betyder, at man i opgørelsen af opsparingen for en opsparer, der vil ud før tid, beregner opsparingens værdi til en lavere værdi end kurs 100.

Finanstilsynet holder øje med margenen for det individuelle bonuspotentiale i Nordea Pension, og margenen afhænger dels af, hvor lang tid der er, indtil bestanden af kunder skal have deres pension udbetalt og dels af, hvilken rente/minimumsydelse der er garanteret kunderne.