Når du bliver gift

Pension er måske ikke det første, du tænker på, når du lige er blevet gift. Men din nye status medfører nogle ændringer, det er godt at få styr på. Her får du et overblik.

Glad par på vandretur i solnedgangen

Tag en snak om de svære ting

Det er aldrig sjovt at tænke på sygdom og dødsfald. Men desværre rammer sygdom, invaliditet og dødsfald nogle gange, når vi mindst venter det.

Skulle det ske, så vil den svære situation blive nemmere af den rette hjælp og økonomisk sikring. Så tag snakken nu og få dækket hinanden, så I er klar til de udfordringer, der kan komme. 

 

Hvis én af jer ikke længere kan arbejde

Få talt med din partner om, hvordan I sikrer hinanden økonomisk, hvis den ene af jer bliver uarbejdsdygtig over en længere periode.

Mange pensioner indeholder forsikringer, som dækker, hvis du ikke længere kan arbejde. Udbetalingerne herfra kan supplere det, du kan få udbetalt fra offentlige ordninger – fx en invalidepension. Vi anbefaler, at du mindst har en tab af erhvervsevne-forsikring og en forsikring ved visse kritiske sygdomme, som passer til dine behov.

Læs om tab af erhvervsevne-forsikring

Læs om forsikring ved visse kritiske sygdomme

 

Hvis én af jer mister livet

Når I bliver gift, er det en god idé at investere i en gensidig livsforsikring. Så risikerer I ikke at skulle flytte fra hus og hjem, hvis en af jer mister livet. Livsforsikringen kan bl.a. også indeholde en pensionsopsparing og en tab af erhvervsevne-forsikring.

Læs om vores livsforsikring

Sådan sikrer I hinanden – når I får børn

En forsikring ved visse kritiske sygdomme. Du får bl.a. en skattefri udbetaling, som kan gøre dit liv lidt lettere i den svære tid. Overvej også at supplere livsforsikringen med en børnepension, hvor børnene får en udbetaling op til de er 24 år, hvis en af jer dør.

Sådan sikrer du dine børn

Skal I have en ægtepagt?

En ægtepagt er en aftale, I kan vælge at indgå omkring jeres formue, når I er gift. I den kan I aftale, hvordan jeres ting, penge og pensioner skal fordeles, hvis I en dag skulle gå fra hinanden. Beslutter I jer for ikke at få en ægtepagt, har I som udgangspunkt fælleseje. Pensionen skal I dog ikke dele.

Læs mere om reglerne ved skilsmisse og separation