Søvn
Kronisk søvnbesvær øger risikoen for udvikling af fx stress, angst, depression og hjerte-kar-sygdomme. Få gode råd til bedre nætter. Og få hjælp fra din sundhedsforsikring, hvis du har alvorlige søvnproblemer.
Forskellige typer søvnproblemer
Folk med søvnproblemer falder groft sagt i to kategorier:
- De, der ikke VIL sove, men som ved at følge almindelige, gode søvnråd kan få en god søvn
- De, der ikke KAN sove, fordi de har udviklet en alvorlig fysiologisk eller mental søvnforstyrrelse
De, som ikke VIL sove, men godt kan ...
De, som ikke vil sove, men godt kan - altså de, der tager mobil eller tablet med i seng, drikker kaffe for sent og tjekker e-mails sent om aftenen – kan meget ofte få bedre søvn ved almindelige gode søvnråd.
Danskere bruger 5 timer og 23 minutter foran en skærme - UD OVER arbejde/skole. Kunstigt lys i skærme har indvirkning på søvnhormonet melatonin. Mange af de ting, man foretager sig på en skærm, sætter hjernen i gang, og derfor får man svært ved at slappe af og falde i søvn.
De, som ikke KAN sove, men gerne vil ...
De, som ikke kan sove, men gerne vil – har ofte fysiologiske søvnforstyrrelser, som fx søvnapnø, døgnrytmeforstyrrelse mv., eller de har udviklet mentale søvnforstyrrelser, efter fx stress, krise, operation, små børn eller andet. Kroppen har vænnet sig til at være vågen, når man gerne vil sove.
Problemerne kan typisk ikke klares ved egen hjælp, der skal en professionel søvnspecialist til og evt. medicinsk eller anden lægelig behandling. Hvis man har alvorlige søvnproblemer, kan man få hjælp fra sin sundhedsforsikring, også til udredning.
Hvad kan du gøre for at forbedre din søvn?
Start med at prioritere din søvn og hvile
Du skal starte med at sætte rammerne for en god nats søvn. Det betyder, at kroppen lige så stille skal indstille sig på, at det er ved at være hviletid.
Skru derfor ned for tempoet, aktiviteter, lys og lyd et par timer inden du går i seng. Spis heller ikke et stort måltid, og drik ikke kaffe, cola og andre stimulanser kort inden din sengetid.
Hvis du slet ikke kan sove
Hvis du ikke kan sove, eller vågner og ikke kan falde i søvn igen, så stå op. Sådan undgår du at skabe en betinget refleks, som forbinder sengen med at ligge søvnløs.
Læs en bog (ikke for spændende), gæt kryds og tværs eller lignende. Når du føler dig søvnig, kan du gå tilbage til sengen igen.
Du kan også forsøge med forskellige afspændingsteknikker eller lytte til stille, beroligende musik, som du kan lide. Sørg for at have et apparat, som slukker af sig selv.
Opgør med myter om søvn
Der findes mange myter om og holdninger til søvn, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal tro på.
Ifølge Torben Jager Petersen, der er søvnspecialist og psykolog, er kroppen mere robust, end hvad man umiddelbart går og tror. Dog skal du selvfølgelig være opmærksom på, at hvis du i længere perioder vågner uoplagt og er meget træt i løbet af dagen, bør du få undersøgt din søvn af eksperter.
Nedenfor gør Torben Jager Petersen op med de mest kendte myter om søvn.
’Du bør sove minimum otte timer hver nat for at få nok søvn’
Du skal ikke nødvendigvis sove otte timer om natten for at være udhvilet. Hvis du føler dig frisk og veludhvilet, når du er kommet i gang med dagen, er det tegn på, at du får søvn nok – uanset hvor meget du har sovet.
’Søvn før midnat er bedre end søvn efter midnat’
Hvornår på døgnet søvnen ligger, er ikke afgørende for, om du er udhvilet. Den søvn du får skal bare være god. Tidspunktet for hvornår du går i seng er ikke afgørende, bare søvnperioden er regelmæssig.
’Søvn skal være sammenhængende’
Søvn behøver ikke at være sammenhængende for at være god. Det er normalt at vågne et par gange i løbet af natten, men blot man falder i søvn kort tid efter, har det ingen betydning for søvnens kvalitet.
Fakta om søvn
