Investeringsvalg via Nordea Bank

For dig der er kunde i Nordea Bank, er der mulighed for at investere din pensionsopsparing ansvarligt i en række valg med fokus på bæredygtighed. 

Du kan vælge imellem 4 forskellige investeringsvalg (Bæredygtig Basis 2, 3, 4 og 5), der hver især har forskellige risikoniveauer. Bæredygtig Basis 2 har laveste risiko med en stor andel obligationer og lille andel aktier. Bæredygtig Basis 5 har derimod højest risiko med stor andel aktier og færre obligationer. Ud fra din risikoprofil og derved din risikovillighed, skal du vælge den løsning, som bedst matcher dig.  Du skal via din rådgiver i Nordea Bank få fastlagt din risikoprofil, og derved få en anbefaling af, hvilken løsning du bør vælge.

Hvis du har spørgsmål til dine investeringsvalg, skal du kontakte din rådgiver i Nordea.

 

Ansvarlighed i investeringer og rådgivning

Bæredygtighedskategorisering for Nordea Pension Bæredygtig Basis: Artikel 8. Produktet fremmer miljømæssige og/eller sociale forhold. Produktet har ikke bæredygtighed som mål.

Princippet om ikke at gøre væsentlig skade gælder kun for de investeringer, der ligger til grund for det finansielle produkt, og som tager højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

De investeringer, der ligger til grund for den tilbageværende andel af dette finansielle produkt, tager ikke højde for EU-kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.

Læs mere om ansvarlighed i investeringer og rådgivning